Samlelån: Saml dine lån og få bedre overblik

Et samlelån er et nyt lån, du bruger til at indfri flere eksisterende lån, så du kun har én ydelse, én rente og én långiver at forholde dig til. For mange danskere er motivationen at få bedre overblik, lavere månedlig ydelse eller en lavere samlet rente end den, de betaler på dyre forbrugslån, kviklån og kreditkortgæld.

Et samlelån kan være en fornuftig økonomisk beslutning, men det er ikke automatisk billigere. Det afhænger af ÅOP, løbetid, gebyrer og dine nuværende lånevilkår. Denne guide gennemgår, hvornår et samlelån kan betale sig, hvordan du beregner den reelle besparelse, og hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

Lån koster penge og skal betales tilbage. Overvej dit budget og alternative muligheder, før du låner. Lånetilbud og rente afhænger af individuel kreditvurdering og långivers endelige godkendelse.

Hvad er et samlelån?

Et samlelån er et privatlån eller forbrugslån, hvor lånebeløbet bruges til at indfri din eksisterende gæld. I stedet for at have for eksempel tre forbrugslån, et kreditkort og en kassekredit, står du tilbage med ét samlet lån med én månedlig ydelse, én rente og én løbetid.

Selve låneproduktet er teknisk set et almindeligt forbrugslån uden sikkerhed. Forskellen ligger i formålet: pengene bruges målrettet til at indfri anden gæld og skabe et samlet økonomisk overblik. Hos nogle långivere kan banken indfri lånene direkte hos de tidligere kreditorer, mens andre udbetaler beløbet til din NemKonto, hvorefter du selv står for indfrielsen.

Forskel på samlelån, refinansiering og forbrugslån

Et samlelån bruges til at indfri flere eksisterende lån og samle dem i ét. Et forbrugslån kan bruges til hvad som helst — typisk køb af bil, renovering eller rejse. Refinansiering betyder at omlægge et eksisterende lån til nye vilkår, ofte hos samme eller en ny långiver, uden nødvendigvis at samle flere lån.

I praksis overlapper begreberne. Et samlelån er en form for refinansiering, og selve låneproduktet er som regel et forbrugslån. Det vigtige er ikke navnet, men de konkrete vilkår: rente, ÅOP, løbetid og samlede kreditomkostninger.

Sådan virker et samlelån i praksis

Du ansøger om et nyt lån svarende til den samlede restgæld på dine nuværende lån. Når lånet er godkendt og udbetalt, indfries de gamle lån, og du betaler kun ydelsen på det nye samlelån fremover. Hele processen tager typisk få dage, men varierer afhængigt af långiver og kreditvurdering.

Hvornår kan et samlelån betale sig?

Et samlelån kan give økonomisk værdi i flere typiske situationer. Den vigtigste forudsætning er, at den nye ÅOP er lavere end den gennemsnitlige ÅOP på dine nuværende lån, OG at den samlede tilbagebetaling efter alle gebyrer er lavere — eller at den lavere månedlige ydelse løser et akut likviditetsproblem.

1. Du har flere dyre forbrugslån eller kviklån

Forbrugslån, kviklån og SMS-lån har historisk haft høje ÅOP’er. Efter renteloftet på 25 % ÅOP for nye markedsførte forbrugslån (indført ved lov i 2020) er prisniveauet faldet, men ældre lån kan stadig have markant højere omkostninger end et nyt samlelån. Hvis du sidder med flere af den slags lån, kan en sammenlægning ofte reducere både rente og gebyrer.

2. Du har dyr kreditkortgæld

Kreditkortgæld er ofte en af de dyreste låneformer, fordi renten typisk regnes fra købsdatoen, hvis ikke hele beløbet betales rettidigt. ÅOP på udestående kreditkortgæld kan ifølge Forbrugerrådet Tænk ligge betydeligt over renten på et almindeligt privatlån. At indfri kreditkortgælden med et samlelån kan derfor give en reel besparelse.

3. Du mangler overblik over din økonomi

Hvis du har mange forskellige forfaldsdatoer, ydelser og rentesatser, er det svært at planlægge sin økonomi. Et samlelån giver én betalingsdato og én ydelse, hvilket gør budgettering enklere og reducerer risikoen for at glemme en betaling og pådrage sig rykkergebyrer.

4. Du betaler mange gebyrer hver måned

Hvert lån har typisk et månedligt administrationsgebyr på 30-75 kr. Har du fem lån med 50 kr. i gebyr, er det 250 kr. om måneden — eller 3.000 kr. om året — alene i administrationsgebyrer. Ét samlelån har kun ét gebyr.

Hvornår bør du være forsigtig med at samle lån?

Et samlelån er ikke altid en god idé. I flere situationer kan du ende med at betale mere samlet set, selvom den månedlige ydelse falder.

Risiko 1: Længere løbetid øger den samlede pris

Hvis du forlænger løbetiden fra fx 3 år til 8 år for at få lavere ydelse, betaler du renter i mange flere år. Selv en lavere rente kan resultere i højere samlet tilbagebetaling, fordi rentens virkning forstærkes over tid.

Risiko 2: Etableringsgebyrer på det nye lån

Et nyt samlelån kan koste 1-3 % i stiftelsesomkostninger plus eventuelt et fast oprettelsesgebyr. Hvis dine eksisterende lån er tæt på at være betalt ud, kan gebyrerne på det nye lån overstige besparelsen.

Risiko 3: Indfrielsesgebyrer på de gamle lån

Nogle lånetyper, særligt med fast rente eller bindingsperioder, har gebyrer ved førtidig indfrielse. Du skal medregne disse i regnestykket, før du beslutter dig.

Risiko 4: Du tager nye lån oven i samlelånet

Den største faldgrube er adfærdsmæssig. Når kreditkortet er nulstillet og kassekreditten lukket, opstår fristelsen til at bruge kreditten igen — og så har du både samlelånet OG ny gæld. Forbrugerrådet Tænk advarer i flere analyser mod denne adfærd, da den ofte forværrer den samlede gældsbyrde.

Risiko 5: Variabel rente kan stige

Mange samlelån har variabel rente. Det betyder, at din ydelse kan stige, hvis renteniveauet stiger. Sammenlign altid både fast og variabel rente, og overvej om dit budget kan tåle en rentestigning på 2-3 procentpoint.

Beregn om et samlelån er billigere

For at vide, om et samlelån reelt er billigere, skal du sammenligne den samlede tilbagebetaling — ikke kun renten eller den månedlige ydelse. Her er den neutrale trinvise metode:

Trin 1: Lav en oversigt over dine nuværende lån

Notér for hvert lån:

• Restgæld i kr.
• Debitorrente i %
• ÅOP i %
• Månedlig ydelse i kr.
• Resterende løbetid i måneder
• Eventuelle indfrielsesgebyrer

Trin 2: Beregn samlet restgæld og samlet tilbagebetaling

Læg al restgæld sammen — det er det beløb, du skal låne. Læg dernæst ydelse × resterende måneder sammen for hvert lån for at finde, hvad du i alt vil betale, hvis du fortsætter som nu.

Trin 3: Indhent tilbud på samlelån

Få mindst 2-3 tilbud. Notér ÅOP, månedlig ydelse, løbetid, gebyrer og samlet tilbagebetaling for hvert tilbud. ÅOP er nøgletallet, fordi det inkluderer både rente og alle obligatoriske gebyrer.

Trin 4: Sammenlign samlet tilbagebetaling

Træk samlet tilbagebetaling på samlelånet fra samlet tilbagebetaling på dine nuværende lån. Forskellen er din reelle besparelse — eller meromkostning. Hvis tallet er negativt, koster samlelånet dig mere på sigt.

Trin 5: Medregn indfrielsesgebyrer

Lægger du indfrielsesgebyrer på dine nuværende lån oveni det nye lånebeløb? I så fald øges restgælden, og din besparelse reduceres tilsvarende. Få den nøjagtige indfrielseskurs hos hver kreditor, før du beslutter dig.

ÅOP og samlede omkostninger kan variere efter lånebeløb, løbetid, kreditvurdering og långivers vilkår.

Eksempler på samlelån og mulig besparelse

Herunder er tre konkrete regneeksempler, der illustrerer, hvornår et samlelån giver besparelse — og hvornår det ikke gør. Eksemplerne er beregnet med annuitetsformlen og afrundet.

Eksempel 1: Stor besparelse

Anna har tre lån:

• Forbrugslån: 40.000 kr., ÅOP 22 %, restløbetid 36 mdr., ydelse ca. 1.530 kr./md.
• Kviklån: 15.000 kr., ÅOP 24 %, restløbetid 18 mdr., ydelse ca. 1.000 kr./md.
• Kreditkortgæld: 25.000 kr., effektiv ÅOP 23 %, ydelse ca. 1.200 kr./md.

Samlet restgæld: 80.000 kr. Samlet månedlig ydelse i dag: ca. 3.730 kr. Samlet tilbagebetaling, hvis hun fortsætter: ca. 102.000 kr.

Nyt samlelån: 80.000 kr., ÅOP 12 %, løbetid 36 mdr., månedlig ydelse ca. 2.660 kr., samlet tilbagebetaling ca. 95.700 kr.

Resultat: Anna sparer ca. 6.300 kr. samlet OG får ca. 1.070 kr. mere i månedligt rådighedsbeløb.

Eksempel 2: Moderat besparelse — men kun med samme løbetid

Bo har samlet 60.000 kr. i gæld med en gennemsnitlig ÅOP på 18 % og en restløbetid på 48 mdr. Han får tilbudt et samlelån på 60.000 kr. til ÅOP 13 %, løbetid 48 mdr.

Samlet tilbagebetaling i dag: ca. 84.500 kr. Samlet tilbagebetaling med samlelån: ca. 77.300 kr. Besparelse: ca. 7.200 kr.

Hvis Bo derimod forlænger løbetiden til 72 mdr. for at få lavere ydelse, stiger samlet tilbagebetaling til ca. 87.000 kr. — altså 2.500 kr. mere end ved at fortsætte som nu, selvom ÅOP er lavere.

Eksempel 3: Ingen reel besparelse

Camilla har et privatlån på 30.000 kr. til ÅOP 9 % med 18 mdr. tilbage. Hun overvejer at samle det med et nyt køb på 10.000 kr. ved at tage et samlelån på 40.000 kr. til ÅOP 13 % over 48 mdr.

Samlet tilbagebetaling på nuværende lån: ca. 32.100 kr. (resterende). Samlet tilbagebetaling på det nye samlelån: ca. 51.300 kr.

Selv hvis vi trækker de 10.000 kr. til nyt køb fra, er omkostningen på den eksisterende gæld ca. 41.300 kr. mod 32.100 kr. ved at fortsætte. Camilla taber ca. 9.200 kr. på sammenlægningen — primært fordi løbetiden forlænges, og hun blander nyt forbrug ind.

Repræsentativt eksempel: Samlet kreditbeløb: 80.000 kr. Løbetid: 36 måneder. Debitorrente: 10,5 % variabel. ÅOP: 12,0 %. Etableringsgebyr: 1.495 kr. Øvrige gebyrer: 30 kr./md. Samlede kreditomkostninger: ca. 15.700 kr. Samlet beløb, der skal betales tilbage: ca. 95.700 kr. Månedlig ydelse: ca. 2.660 kr.

Hvad koster et samlelån?

Prisen på et samlelån består af flere komponenter. Renten er kun én del. ÅOP — årlige omkostninger i procent — er den centrale prisindikator, fordi den inkluderer renter, gebyrer og andre obligatoriske kreditomkostninger.

Debitorrente

Debitorrenten er den nominelle rente, du betaler på lånet. Den kan være fast eller variabel. Variabel rente følger typisk en referencerente plus et tillæg, mens fast rente er låst i hele løbetiden.

ÅOP — årlige omkostninger i procent

ÅOP samler alle obligatoriske omkostninger i ét tal og viser, hvad lånet koster på årsbasis. Når du sammenligner samlelån, skal du altid bruge ÅOP som hovedmål. Et lån med 8 % rente og høje gebyrer kan have højere ÅOP end et lån med 10 % rente og ingen gebyrer.

Etableringsgebyr og stiftelsesomkostninger

De fleste långivere opkræver et etableringsgebyr ved oprettelse. Det kan være et fast beløb (typisk 500-2.500 kr.) eller en procentdel af lånebeløbet (1-3 %). Gebyret indregnes i ÅOP.

Administrationsgebyr

Et månedligt eller kvartalsvist gebyr for at administrere lånet. Typisk 25-75 kr./md. Over 5 år bliver et gebyr på 50 kr./md. til 3.000 kr.

Betalingsservice og rykkergebyrer

Tilmelding til Betalingsservice koster typisk få kroner pr. betaling. Rykkergebyrer ved manglende betaling kan ifølge dansk lovgivning højst udgøre 100 kr. pr. rykker, og der må sendes maksimalt tre rykkere.

Samlede kreditomkostninger

Summen af alle renter og gebyrer over hele løbetiden. Det er det reelle merbeløb, du betaler ud over selve lånebeløbet. Ifølge dansk lov må de samlede omkostninger på et forbrugerlån ikke overstige 100 % af kreditbeløbet.

Rente på samlelån: Hvad afgør din rente?

Renten på et samlelån fastsættes individuelt af långiveren ud fra en kreditvurdering. Det betyder, at to personer med samme lånebeløb og løbetid kan få vidt forskellige renter.

Faktorer der påvirker din rente

• Indkomst og ansættelse: Fast fuldtidsansættelse og høj indkomst giver bedre vilkår.
• Rådighedsbeløb: Det beløb, du har tilbage efter faste udgifter. Bankerne bruger ofte vejledende mindstegrænser.
• Eksisterende gæld og gældsfaktor: Lav samlet gæld i forhold til indkomst forbedrer kreditværdigheden.
• Betalingshistorik: Tidligere betalingsadfærd vurderes via interne data og oplysninger fra Debitorregistret.
• Alder: De fleste långivere kræver, at du er fyldt 18 eller 21 år.
• Lånebeløb og løbetid: Større lån har ofte lavere rente i procent, men højere absolutte omkostninger.
• Medansøger: En medansøger med god økonomi kan reducere risikoen og dermed renten.

Fast eller variabel rente?

Fast rente giver budgetsikkerhed: ydelsen ændrer sig ikke. Variabel rente er typisk lavere ved start, men kan stige. Hvis dit budget er stramt, og du ikke kan tåle en rentestigning på 2-3 procentpoint, taler det for fast rente. Forventer du at indfri lånet før tid, eller er renten allerede høj, kan variabel være billigere.

[EXPERT QUOTE NEEDED: Citat fra økonomisk rådgiver om valg mellem fast og variabel rente på samlelån]

Hvilke lån kan du samle?

De fleste lån uden sikkerhed kan samles, men det er ikke alle, der bør samles. Her er en oversigt:

Lån der typisk er fornuftige at samle

Lån du normalt IKKE bør samle

• SU-lån: Har en af Danmarks laveste renter (fastsat årligt af staten). Indfrielse med et dyrere samlelån er næsten altid en dårlig forretning.
• Realkreditlån: Boliglån har lave renter og lange løbetider. De skal omlægges via realkreditinstitut, ikke samles med forbrugslån.
• Andelsboliglån med lav rente: Tjek altid renten — er den under et almindeligt forbrugslån, skal du ikke samle.
• Rentefrie afbetalingsaftaler: Hvis butikken giver 0 % i renteperioden, så betal som planlagt.

Læs mere om forbrugslån og kviklån for at forstå, hvilke lånetyper der typisk er dyrest.

Sådan ansøger du om et samlelån

Ansøgningsprocessen er typisk digital og tager få minutter. Selve godkendelsen og udbetalingen kan tage fra få timer til flere bankdage afhængigt af långiver.

Trin 1: Skab overblik over din nuværende gæld

Indhent restgæld og indfrielseskurs hos hver af dine nuværende kreditorer. Bed om skriftlig dokumentation, hvis muligt. Notér også eventuelle indfrielsesgebyrer.

Trin 2: Beregn dit lånebehov

Læg restgælden sammen og tilføj eventuelle indfrielsesgebyrer. Det er det beløb, du skal låne — ikke mere. Lån aldrig et større beløb end nødvendigt.

Trin 3: Indhent tilbud fra flere långivere

Sammenlign tilbud fra mindst 2-3 långivere. Brug ÅOP og samlet tilbagebetaling som primære sammenligningstal — ikke kun den månedlige ydelse.

Trin 4: Vælg tilbud og underskriv med MitID

Når du vælger et tilbud, underskriver du låneaftalen digitalt med MitID. Du har 14 dages fortrydelsesret fra underskriftsdatoen ifølge kreditaftaleloven.

Trin 5: Indfri eksisterende lån

Nogle långivere indfrier dine gamle lån direkte. Andre udbetaler beløbet til din NemKonto, hvorefter du selv skal overføre indfrielsesbeløbet til hver kreditor. Få skriftlig bekræftelse på indfrielse fra hver kreditor.

Se også vores guide til hurtige lån for mere om processen ved digitale låneansøgninger.

Krav for at blive godkendt til samlelån

Långivere har individuelle krav, men der er fælles minimumskrav for langt de fleste samlelån i Danmark:

• Alder: Som regel 18, 20 eller 21 år. Nogle långivere kræver minimum 23 eller 25 år.
• Bopæl: Fast adresse i Danmark og dansk CPR-nummer.
• Indkomst: Stabil indkomst, oftest minimum 15.000-20.000 kr./md. før skat. Krav varierer.
• Rådighedsbeløb: Tilstrækkeligt rådighedsbeløb efter faste udgifter og ny ydelse.
• Kreditvurdering: Långiver indhenter oplysninger fra Debitorregistret/RKI samt egne data.
• NemKonto og MitID: Til udbetaling og digital signatur.
• Dokumentation: Lønsedler, årsopgørelse og kontoudtog kan blive forlangt.

Lånetilbud og rente afhænger af individuel kreditvurdering og långivers endelige godkendelse.

Samlelån med medansøger

En medansøger — typisk ægtefælle eller samlever — kan øge sandsynligheden for godkendelse og resultere i en lavere rente, fordi långiverens samlede risiko falder.

Fordele ved medansøger

• Højere godkendelseschance, særligt ved svagere kreditprofil hos hovedansøger
• Mulighed for lavere rente og bedre vilkår
• Adgang til større lånebeløb
• Naturligt valg, hvis lånet skal bruges på fælles økonomi

Risici ved medansøger

Begge ansøgere hæfter solidarisk for hele lånet. Det betyder, at hvis hovedansøger ikke betaler, kan långiver kræve hele beløbet hos medansøger — uanset hvem der reelt brugte pengene. Ved skilsmisse eller brud forsvinder hæftelsen ikke automatisk; lånet skal omlægges eller indfries.

Tænk derfor grundigt over, om du vil være medansøger på en andens samlelån, og hvordan ansvaret skal fordeles, hvis det er fælles gæld.

Samlelån trods RKI eller betalingsanmærkning

Hvis du er registreret i RKI eller Debitorregistret, vil de fleste banker og almindelige forbrugslångivere afvise din ansøgning. Registrering signalerer, at du tidligere ikke har overholdt en betalingsforpligtelse, og det øger långivers risiko betydeligt.

Hvad du kan gøre i stedet

• Kontakt dine nuværende kreditorer: Mange er villige til at lave en afdragsordning, hvis du henvender dig før gælden går i inkasso.
• Søg gratis gældsrådgivning: Forbrugerrådet Tænk, Settle, KFUM’s Sociale Arbejde og kommunal gældsrådgivning tilbyder gratis hjælp.
• Læg et stramt budget: Få overblik over indtægter og udgifter, og afsæt mest muligt til de dyreste lån først.
• Overvej gældssanering: I alvorlige og varige tilfælde kan skifteretten bevilge gældssanering. Læs mere på domstol.dk.
• Få fjernet uberettiget registrering: Hvis registreringen er forkert, kan du klage og få den slettet.

Vær særligt skeptisk over for udbydere, der lover “lån trods RKI” eller “garanteret godkendelse”. Sådanne udsagn er ofte forbundet med meget høje omkostninger og er regulatorisk problematiske.

Sådan sammenligner du tilbud på samlelån

Når du sammenligner tilbud, skal du se på mere end blot renten. Brug følgende tjekliste:

For at opnå kreditten kræves [navn på tillægsydelse], hvis långiver kræver det. Udgiften til tillægsydelse er medregnet i ÅOP, hvis ydelsen er obligatorisk og prisen er kendt.

Lavere månedlig ydelse eller hurtigere gældfri?

Et af de vigtigste valg ved et samlelån er, om du vil prioritere lavere månedlig ydelse eller hurtigere afvikling. De to mål trækker i hver sin retning, og det rigtige valg afhænger af din økonomiske situation.

Vælg lavere ydelse hvis…

• Dit nuværende rådighedsbeløb er pressset, og du har svært ved at betale regningerne
• Du har brug for buffer til uforudsete udgifter
• Du forventer indkomstændringer (forældreorlov, jobskifte)

Vælg hurtigere afvikling hvis…

• Du har stabil økonomi og kan tåle højere månedlig ydelse
• Du vil minimere de samlede renteomkostninger
• Du vil være gældfri hurtigst muligt

Beregningseksempel: Forskellen mellem 3 og 7 års løbetid

Lånebeløb: 100.000 kr., ÅOP 12 %.

• 3 år: Månedlig ydelse ca. 3.320 kr. Samlet tilbagebetaling ca. 119.500 kr.
• 5 år: Månedlig ydelse ca. 2.225 kr. Samlet tilbagebetaling ca. 133.500 kr.
• 7 år: Månedlig ydelse ca. 1.765 kr. Samlet tilbagebetaling ca. 148.300 kr.

Forskellen mellem 3 og 7 år er ca. 28.800 kr. i ekstra renteomkostninger — næsten 29 % oven i lånebeløbet.

Strategi: Lav ydelse + ekstra afdrag

En fornuftig strategi kan være at vælge en lidt længere løbetid for sikkerhed, men sætte ekstra afdrag ind, når økonomien tillader det. Sørg for, at lånet tillader ekstra afdrag uden gebyr — det fremgår af låneaftalen.

Sådan indfries dine gamle lån

Når dit samlelån er godkendt og udbetalt, skal de gamle lån indfries. Her er to typiske scenarier:

Långiver indfrier direkte

Nogle banker og långivere tilbyder at overføre indfrielsesbeløbet direkte til hver af dine kreditorer. Du udfylder en oversigt med kreditoroplysninger og kontonumre, og banken klarer resten. Det reducerer risikoen for fejl.

Du indfrier selv

I de fleste tilfælde udbetales lånet til din NemKonto, hvorefter du selv kontakter hver kreditor og betaler restgælden. Vigtige skridt:

1. Bed om en præcis indfrielsesopgørelse hos hver kreditor (gælder kun et par dage).
2. Overfør det nøjagtige beløb og angiv lånenummer som tekst.
3. Få skriftlig bekræftelse på, at lånet er fuldt indfriet.
4. Tjek at eventuelle automatiske betalinger via Betalingsservice annulleres.
5. Luk eventuelle tilknyttede konti, kreditkort eller kassekreditter for at undgå fristelse til ny gæld.

Fordele og ulemper ved samlelån

Alternativer til samlelån

Et samlelån er ikke den eneste løsning. Afhængigt af din situation kan andre tilgange være mere fornuftige:

Stramt budget og snowball-metoden

Lav et detaljeret budget, og brug snowball- eller avalanche-metoden: betal minimum på alle lån og sæt ekstra ind på enten det mindste lån (snowball — psykologisk motiverende) eller det dyreste lån (avalanche — billigst på sigt).

Forhandl med dine kreditorer

Mange kreditorer er villige til at sænke renten, fjerne gebyrer eller lave en afdragsordning, hvis du henvender dig proaktivt. Det koster intet at spørge.

Luk dyre kreditmuligheder

Hvis du har en kassekredit eller et kreditkort med trækningsret, kan du lukke trækmuligheden, så du ikke fristes til at bruge mere. 

Boliglån eller friværdi

Hvis du ejer din bolig og har friværdi, kan et tillægslån i realkreditten være billigere end et samlelån. Renten er lav, men løbetiden er lang, og din bolig stilles som sikkerhed. Vurder altid risikoen ved at omdanne usikret gæld til pantsat boliggæld.

Gratis gældsrådgivning

Kommunal gældsrådgivning, Forbrugerrådet Tænk og frivillige organisationer som Forbrugerrådet Tænk tilbyder gratis og uvildig hjælp til at få overblik og lægge en plan.

Gældssanering

I alvorlige tilfælde, hvor gælden er uoverskuelig og varig, kan skifteretten bevilge gældssanering. Det er et drastisk skridt med konsekvenser, men kan være den rigtige vej for nogle.

Se også relaterede guides: Lån 10.000 kr. og Lån 20.000 kr. for konkrete sammenligninger af mindre lånebeløb.

Påvirkning på kreditvurdering og rådighedsbeløb

Et samlelån påvirker din kreditprofil på flere måder. Forstå mekanismerne, før du ansøger.

Gældsfaktor

Gældsfaktor er forholdet mellem din samlede gæld og din årsindkomst før skat. Banker bruger gældsfaktor som indikator for risiko. Et samlelån ændrer ikke gældsfaktoren væsentligt på kort sigt, da samlet gæld er nogenlunde uændret. Over tid falder den, hvis du afdrager planmæssigt.

Antal kreditrelationer

Færre aktive kreditrelationer (lukkede kreditkort, indfriede lån) opfattes som regel positivt af fremtidige långivere, så længe du har vist evne til at betale lånene ud.

Ny kreditforespørgsel

Hver gang du ansøger om et lån, foretages en kreditvurdering. Mange forespørgsler på kort tid kan opfattes negativt. Sammenlign derfor tilbud via portaler, hvor én ansøgning sendes til flere långivere på én gang.

Forbered dig: Tjekliste før du ansøger

Brug denne tjekliste til at sikre, at du har alt klart:

• ☐ Oversigt over alle nuværende lån med restgæld, rente, ÅOP og ydelse
• ☐ Indfrielsesopgørelser fra hver kreditor
• ☐ Information om eventuelle indfrielsesgebyrer
• ☐ Dine seneste 3 lønsedler
• ☐ Seneste årsopgørelse
• ☐ Kontoudtog for de seneste 3 måneder
• ☐ Detaljeret budget med alle faste udgifter
• ☐ Beregning af samlet tilbagebetaling — både nu og med samlelånet
• ☐ Klart svar på, om du vælger fast eller variabel rente
• ☐ Plan for at lukke kreditkort og kassekredit efter indfrielse

Se også vores guides til kontantlån og mikrolån, hvis du overvejer alternative låneformer til mindre beløb.

Ansvarlig låntagning og fortrydelsesret

Lån koster penge og skal betales tilbage. Et samlelån løser kun et gældsproblem, hvis det kombineres med ændret adfærd: stramt budget, ingen ny gæld, og målrettet afvikling.

14 dages fortrydelsesret

Ifølge kreditaftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, du underskriver låneaftalen. Du skal meddele långiver skriftligt, at du fortryder, og betale lånebeløbet plus oparbejdede renter tilbage inden 30 dage. Læs mere på Forbrugerstyrelsens side.

Ret til førtidig indfrielse

Du har altid ret til at indfri et lån helt eller delvist før tid. Långiver kan kræve en kompensation, men kun inden for lovgivningens grænser. Tjek altid lånevilkårene for indfrielsesgebyr.

Hvis du får betalingsproblemer

Kontakt din långiver med det samme. De fleste vil hellere lave en afdragsordning end sende sagen til inkasso. Søg gratis gældsrådgivning, hvis problemet er vedvarende. Vent ikke — det bliver sjældent bedre af sig selv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et samlelån?

Et samlelån er et nyt lån, du bruger til at indfri flere eksisterende lån, så du kun har én ydelse, én rente og én långiver. Formålet er typisk at få bedre overblik, lavere månedlig ydelse eller en lavere samlet rente. Selve låneproduktet er som regel et almindeligt forbrugslån uden sikkerhed.

Hvor meget kan man låne i et samlelån?

De fleste danske långivere tilbyder samlelån i intervallet 10.000 til 500.000 kr. uden sikkerhed. Det maksimale beløb afhænger af din indkomst, gæld, rådighedsbeløb og kreditvurdering. Du bør kun låne det beløb, der svarer til din samlede restgæld plus eventuelle indfrielsesgebyrer.

Hvad koster et samlelån?

Prisen på et samlelån består af debitorrente, etableringsgebyr, administrationsgebyr og eventuelle øvrige omkostninger. ÅOP samler det hele i ét tal. Markedsførte forbrugslån i Danmark må have en ÅOP på højst 25 %, og samlede omkostninger må ikke overstige 100 % af kreditbeløbet. Den konkrete pris afhænger af din kreditprofil, lånebeløb og løbetid.

Kan man få samlelån trods RKI?

De fleste banker og almindelige forbrugslångivere afviser ansøgninger fra personer registreret i RKI eller Debitorregistret. Bedre alternativer er typisk at kontakte dine nuværende kreditorer for en afdragsordning, søge gratis gældsrådgivning eller — i alvorlige tilfælde — undersøge mulighederne for gældssanering via skifteretten.

Hvor hurtigt får man svar på en ansøgning om samlelån?

Mange långivere giver foreløbigt svar inden for få minutter til få timer ved digital ansøgning. Endelig godkendelse og udbetaling kan tage fra samme dag til flere bankdage